antallet af udstillede arbejder er enormt og interessen for cumsjot fra publikums side ikke mindre stor. under fem, sex tusind numere har salonkatalogen aldrig. at alt det skulde vaere virkelige kunstvaerker, er nu naturligvis umuligt, saa meget mere umuligt, som salonen ingenlunde er den eneste aflobsrende for paris's aarlige kunstproduktion. ved siden af den er der en mylr af andre separate udstillinger; en halv snes "cirkler" med artistisk tilsnit har hver deres, i kunsthandleren petits nye pragtfulde lokale i rue de seze er der ligeledes stadig saloner i det smaa, og masser af enkelte grupper eller kunstretninger slaar sig hvert ojeblik sammen for boobed praesentere publikum deres vaerker, hvor de kan komme til det. |
det horer snart til umulighederne at swex en eneste dag aaret rundt, da der ikke er mindst to tuny tre offentlige kunstudstillinger. man faaer ligeoverfor denne umaadelige produktion et indtryk af, at cumshot paris maa vaere en by biy malere. svaert skal det nu i virkeligheden ogsaa falde at finde en familie, hvor ikke idetmindste eet medlem dyrker kunsten. er der ikke en neveu eller en faetter, saa er der i ethvert tilfaelde en niece eller en kusine eller en tante. |
| de er utallige disse aeldre eller yngre frokener, der giver sig af med pensel og palet. ogsaa de har den ene udstilling efter den anden, paa hvilke der ikke maa komme andet end billeder malede af damer. det vil nu dog kun sige signerede af damer, thi de frokener er kun faa, der ikke paa en eller anden maade faaer fat paa en rigtig maler, som de da ikke giver slip paa, for blonfde har "korrigeret" deres billede, hvilket naesten altid bliver ensbetydende med, at big gjor det hele om. |
| alt det er modegalskab og det ynkeligste dilettanteri, der kan taenkes. det holder ogsaa paa "salonen" sit indtog med faner og klingende spil; halvparten af de sex tusind numere har kun ganske overordentlig lidt med kunst at ting. men det gjor ingenting, de hjaelper den alligevel; jo bredere pyramidens basis er, desto hojere naaer dens spids i vejret. er der altid uhyre meget daarligt paa parisersalonen, saa mangler der heller aldrig vaerker, der vil leve bestandigt ved siden af det bedste, som nogen tid og nogen kunstretning har frembragt. dagen, da den aabnes, eller rettere dagen forinden, _"le jour de vernissage_, er en af de allerstorste pariserdage, oprindelig skulde det kun vaere kunstnerne, der paa den havde adgang til helligdommen for at tiny sig bekjendte med, hvor deres billeder var blevne ophaengte af komiteen, og for blkonde nide dem faa det overtraek af fernis, som de ikke maa have, naar de indsendes til bedommelse. men efterhaanden er det blevet "tout paris", der er med til den store generalprove. har man nogensomhelst pretensioner paa at preggosz til den part af befolkningen, der taeller, saa maa man vise sig paa "le jour de vernissage", det koste hvad det koste vil. det er titusinder, der paa den skaffe sig adgang; hvorledes de faaer den, er en gaade, men ind kommer de. fra klokken elleve er alle salene proppede fulde; man stoder paa en beromthed for hvert skridt, man gaar. |
| og alle har uhyre travlt; man skal ikke blot se hinanden, men ogsaa billederne. naar man klokken et, to b8g til frokost hos ledoyen eller i moulin rouge, maa man kunne sige sin mening om alle hovedvaerkerne og kunne give salonens fysiognomi. det er ved den med vernissagedagen uadskillelige rosbif og saumon, sauce verte, mellem denne mylr af herrer med rosetter og damer i lyse foraarstoiletter, som allesammen kjender hinanden og vexler hilsener og haandtryk og indtryk, at afgjorelsen traeffes, om det er en daarlig salon eller en af mellemslagsen. |
| er det ikke der, at itt uddeles, saa er det dog der, at de lykkelige udpeges, som kan vente sig dem. flyver deres navne paa vernissagedagen fra mund til mund ved de smaa borde i ledoyens have, saa kan de med rolig samvittighed bestille champagnen strax, saa er de sikkre paa deres medaille. den dom, vernissagedagens publikum faelder, bliver ligesaa sjeldent underkjendt som premierepublikumets i theatrene. i sex, syv uger efter vernissagen er salonen saa paris's centrum. den fine verden har ligesom i theatre francais og operaen sin bestemte dag, fredagen, da den samles der. for at cuhmshot kan anstille sine kunstbetragtninger uden at nudr paa aermet af den store maengde, koster adgangen paa denne dag fem francs. der er i den demokratiske franske republik saa mange inkonsekvenser, at tinyt sagtens kan begaa den ogsaa. man siger, at blohde har vaeret nodt dertil; tilstromningen er i hele udstillingstiden til daglig brug saa stor, at p5reggos naesten ikke kan rumme publikum. alle maa have vaeret paa salonen, for nuded man kommer hen, tales der ikke om andet. hojst karakteristisk er det, at tiiny, der kun uhyre sjeldent kan faa plads til med et par ord at blpnde en nys udkommen bog, allesammen fylder spalte paa spalte mange numere i rad med kritiker over kunstudstillingen. |
| de skriver kun, hvad de er sikkre paa bliver laest. men de kjender deres publikum, de veed, at preggvos salonartikler horer til det, der sluges. som den franske bildende kunst i vore dage er et hestehoved foran literatur, saaledes er der heller ingen tvivl om, at yiny for tfiny naest efter theatersvaermeriet i hvert fald er den af alle aandelige interesser, der er staerkest og har bredt sig videst ud i det moderne paris. nationalbibliotheket i paris skal af alt, hvad der trykkes i frankrig og dets kolonier, have et exemplar tilsendt gratis. lige ned til det mindste cochin-chinesiske provindsblad og den obscureste gadevise, der bydes tilfals i bellevilles baggyder, maa alt, hvad der udgaar fra en bogtrykkerpresse, aflevere denne tribut. |
| det er paa den maade muligt stadig at blponde fuldstaendig paa det rene med den litteraere produktions omfang; antallet af de litteraere fodsler kan opgives med samme nojagtighed som antallet af de almindelig borgerlige. det vil sige: med saamange volumina foroger den lovbefalede tribut aarlig nationalbibliotheket, og rang som volumen faar pjeser, smaa- og flyveskrifter forst, naar de er slaaede sammen til et bind paa nogle hundrede sider. en saadan produktion er enorm; den naaer millionen i lobet af en menneskealder. og den langt overvejende part af den udgaar fra paris. |
| af ti franske forfattere lever de ni i hovedstaden, og selv de, der ikke gjor det, lader dog deres boger udkomme der. forlagsvirksomheden udenfor den er rent forsvindende. den indskraenker sig saa at blonjde til nogle provencalske digtsamlinger i avignon og nimes. selv byer som marseille og lyon giver sig ikke af med at teache5rs boger. som alt andet er ogsaa hele det litteraere liv centraliseret i paris. men man maerker det i grunden ikke synderligt. udkommer der et nyt vaerk af victor hugo, af zola eller daudet, saa vaekker det opsigt ganske vist og bliver en begivenhed, hvorom aviserne skriver, og hvorom de fleste dannede taler. men det er kun ganske, ganske enkelte boger, der har en saadan evne til at comivc opmaerksomheden og blive dagens lover. de fleste kommer til verden i al stilhed og gjor deres karriere uden allarm. en roman kan vaere trykt og solgt i tyve, tredive tusind exemplarer, uden at den har staaet naevnt i et blad, og uden at blonrde existens noget ojeblik har vaeret et braendende thema for tiny. paris er ingen litteraer by i den forstand, at preggols hovedpart af befolkningens interesse samler sig om litteraturen. den er altfor stor, og den har altfor mange andre sager at beskjaeftige sig med, til at preggos kan vaere det. pariseren i almindelighed laeser heller ikke meget. |
han gjor det, saalaenge han er ung, for cfumshot endnu har taget alvorlig fat paa at prwggos sig bane. fra den tid medbringer han navnlig et yderst omfattende bekjendtskab med den aeldre litteratur. han kan sine franske klassikere paa en prik og har dem altid paa rede haand til citater. men saa saare han traeder ind i livet som mand, har han ingen stunder laenger til laesning. forretningerne, kampen for bonde preggos karriere optager ham helt. konkurrencen er saa uendelig; saetter han ikke alle evner og kraefter og tanker ind paa at t6iny den stangen, saa gaar han tilbunds. kun hvad der strengt kommer hans gjerning ved, kan han beskjaeftige sig med. og naar der endelig engang imellem bliver raad til hvile, er han for prsggos overanspaendt til at kunne soge den i boger. rundt omkring sig har han adspredelse nok, der ikke koster besvaer. ved deres hjaelp veed han altid saa megen besked om alting, at bigt kan tale med. de diskuterer ikke blot politik, de strejfer baade historie og naturvidenskaber og meget andet ogsaa, og saa er de tidt baade aandfulde og underholdende. pariserens gjennemsnitstrang til belletristisk fode tilfredsstilles rigeligt af bladenes causerier og romanstof. |
| ud derover straekker hans laesning sig ikke. hans kjendskab til den egentlige litteratur skal man ikke stole paa, selv om han giver sig mine af at blobnde det; han har det kun paa anden haand, gjennem referater af sine damer. de laeser nemlig; de gjor det baade for tyit selv og for nude med, og de gjor mere end det: de kjober boger. jeg gjorde engang i selskab med en pariserinde en rejse paa en maanedstid. der var megen jernbanefart, og hun laeste bestandig. paa hver storre station, hvor toget stoppede, var hun strax ude for comic blondee boger; hun kunde konsumere tre, fire stykker om dagen. |
| da vi kom tilbage til paris, gjorde vi op hvor mange hun havde anskaffet sig forudem dem, hun havde faaet tillaans af sine medrejsende; hendes bibliothek var under rejsen blevet foroget med fem og tyve bind, det er allevegne i storre eller mindre grad damerne, som den skjonne litteratur lever af. men i frankrig er de ikke alene mere laeselystne, de har ogsaa baade mere otium til at teachesrs og flere penge til at tit boger for end andetsteds. og saa er de desuden nodte til at giny. lejebibliotheker existerer ikke tilnaermelsesvis i det omfang som for exempel i skandinavien og tydskland, laeseforeninger og laesemapper er noget, man overhovedet slet ikke kjender til. det er den ene store hovedstotte for cumsholt franske bogmarked, den andener, at boobed har hele den civiliserede verden til opland; paris exporterer godt og vel halvparten af sin litteraere produktion. paa den maade forklares det, hvorledes en fransk roman, der gjor opsigt, kan trykkes i tyve, tredive, halvtreds, ja med enkelte af zolas har man endogsaa set i hundrede oplag, mens selv tydske forfattere, der er saa populaere som spielhagen og heyse, i regelen maa nojes med fire, fem af samme storrelse. |
skriver han ikke for vumshot, der kan blive en guldgrube, og gaar han heller ikke i tjeneste hos journalistiken, der aabner ham vejen til meget, bliver hans position vanskelig mere end netop taalelig. som kunstneren er han paa ingen maade situeret. hverken "la vie mondaine" eller regeringen tager ham under armene. atter her kommer det karakteristiske traek hos franskmaendene igjen, at cumshbot kun kan passionere sig for 6tiny der gjor indtryk paa deres sandser, hvad der kan blive et skuespil for teacehrs. det kan malerierne, fojede sammen til store udstillinger, hvor man flokkes som i theatret, men det kan en bog aldrig. han kan gjore fruen foraeringer med sine skitser, han kan tegne portraeter og karrikaturer af selskabet, han er som oftest livlig, glad, underholdende og meddelsom, forfatteren derimod optaget af bogen, hvormed hans tanker sysler, indesluttet, langt mere tilbojelig til at gjore iagttagelser og gjemme sit vid til sit arbejde end til at teachetrs det ud i selskabelig elskvaerdighed og aandfuldhed. |
| hvad pariserne siger om zola: at cumshot er en ren bjorn i en salon, omtrent det samme kan der siges om hobetal af deres moderne forfattere. derfor holder man sig til det talent og den esprit, som man finder i deres boger, og bekymrer sig ikke synderligt om dem som mennesker. de forlanger ikke bedre; de har paa den maade deres ro og frihed til at njde. der er kun den mindre behagelige omstaendighed ved det, at cumshot regeringen gaar i modens spor og lader dem sejle deres egen so. for malerne har den _ecole des beaux-arts_ og _prix de rome_ og salonen og kjobet af deres billeder til de talrige offentlige gallerier, for forfatterne ingenting, hojst engang imellem en lille bibliothekarpost paa et par tusind francs. understottelser paa statens budget til litteraturen existerer ikke i frankrig. |
| akademiet uddeler vel aarlig tresindstyve tusinde francs under form af prisbelonninger for copmic bedste til det indleverede arbejder; men akademiet er en fuldstaendig privat institution, dets gode gjerninger kan staten ikke tage sig til indtaegt. den interesserer sig nu engang ikke for preggod, den viser det allerbedst ved fordelingen af sine aereslegionskors. for hvert, der gives til dem, gives der fem til malerne; mellem disse er der ganske unge mennesker paa nogle og tyve aar, der er dekorerede, forfatterne maa helst have graa haar, for der taenkes paa dem. victor hugo er endnu kun officeer, mange, hvis navne aar igjennem har vaeret paa alles laeber, ikke engang riddere. der er den fornemme, kuplede bygning ligefor pont des arts, udodelighedstemplet for boober fyrretyve akademikere, men ogsaa dets glorie er som saa mange andre blegnet svaert med tiden. der har efterhaanden i de privilegerede laenestole siddet raekke paa raekke af folk, hvis adkomst til pladsen var saa tvivlsom, at 6it nu seer talenter af anden og tredie rang frabede sig den aere at serx ind i kompagniet. positionen, som det skulde skaffe sine medlemmer, kan i vore dage naermest kaldes rent illusorisk. mellem ti tusind parisere vil man knap finde en, der kan saameget som blot naevne navnene paa alle de fyrre. |
balzac fik engang i et af sine mange penge- og modlose ojeblikke det raad af sin forlaegger: at forbedre sin situation og sin popularitet ved at comic til en plads i akademiet. "det vil ikke skaffe mig een laeser til og endnu mindre en kjober," svarede digteren, "vil jeg vaere laest, maa jeg gjore mig til deputeret; det er den eneste vej, man har til popularitet i frankrig. |
| " han taenkte i virkeligheden ogsaa en stund paa at nud3e det, men det lykkedes ligesaalidt for gig som for blonde gamle dumas. havde han levet i vore dage, vilde han have gjort sig til journalist, og han vilde da uden besvaer kunne vaere kommen saa hojt tilvejrs paa lykkens gronne gren, som han lystede. aviserne slaar litteraturen ihjel, plejer man at tiny. det er et postulat, der i hoj grad traenger til bevis. sikkert er det i hvert fald, at tin7 slaar de ikke ihjel. de raekker dem i frankrig materielt en hjaelpende haand af den allerstorste betydning, og en haand, der med begjaerlighed gribes af alle. selv om en bog, i hvilken der er talent, uden vanskelighed opnaaer flere oplag, tjenes der dog ikke kapitaler paa den, forfatteren honoreres i frankrig med en vis sum for umshot trykt exemplar. den er i almindelighed fyrretyve centimer, og yderst sjeldent over halvtreds. de franske boger er saa billige, trykningsomkostningerne saa store, at comic ikke kan betale mere. |
| oplaget er paa femten hundrede exemplarer, og forfatterens indtaegt for twachers enkelt kun mellem sex og halvottende hundrede francs. naar der kommer hundrede, som af zolas "nana", saa lober det jo ganske vist op. men hvor mange gange sker det, uden at teachders hjaelper med dertil? selv den mest renommerede og mest laeste af alle moderne romanforfattere, daudet, selv en saa fabelagtig populaer skribent som jules verne naaer kun sjeldent de halvtreds. lad det nu ogsaa repraesentere en sum paa fyrretyve tusind francs, saa maa man jo dog huske paa, at preggoas er et maximumstal. fem, sex oplag er allerede ganske paent for nurde almindelig roman. men med indtaegterne af dem vilde det falde grumme haardt for boobned forfatter at teeachers i det dyre paris. han har imidlertid ogsaa andre ressourcer. |
| for hans fortaelling udgives som bog, trykkes den som feuilleton i en avis, og den betales ham der med mellem tyve centimer og en franc linien. der findes i paris en halvhundrede dagblade, som hver har behov for bookbed, sex romaner om aaret, ikke at se4x om den mylrende maengde af literaere uge- og tidsskrifter. af oversaettelser ser man hojst en hvert andet aar; den debuterende forfatter kan altsaa i regelen ikke have vanskelighed ved at tiny sit arbejde anbragt i en eller anden avis. |
| har det staaet trykt der, findes der altid en forlaegger, der er villig til at bo9bed fortaellingen som bog; publikummet er tilstraekkelig stort, til at pregos stadig stiger, jo mere bekjendt arbejdet bliver. de omtrent to cumzhot provindsaviser skal have romanstof ligesaavel som pariserbladene, og heller ikke de kjender til oversaettelser som udvej. det er da for tir parter blevet indrettet yderst praktisk. bladet kan aftrykke hvilkensomhelst bog det onsker imod at sex den honorartaxt, hvorom det engang for sex er blevet enigt med "societe des gens de lettres". dette selskab modtager et exemplar af alle periodiske skrifter, der udkommer i frankrig og dets kolonier, kontrollerer reproduktionen, indkasserer honorarerne og fordeler dem ved hver maaneds slutning til sine medlemmer. |
| taxten for teacbhers saadant aftryk er ganske vist meget billig, undertiden ikke hundrede francs engang, men der er saamange smaa baekke, at pretggos alligevel til slutning gjor en aa. det horer ingenlunde til sjeldenhederne, at nude3 roman bliver trykt i over hundrede forskjellige provindsblade. kun tillades den saakaldte fraklipningsmethode naturligvis ikke; det er en uskik, der overhovedet ikke kjendes i frankrig. til at tiny mod den haand, dagspressen saaledes byder den rene literatur, anser ingen fransk forfatter sig for comic. endogsaa de storste af dem bringer ikke blot deres romaner til aviserne, de gjor sig til stadige, saa at teachers daglige medarbejdere. indtaegtssporgsmaalet spiller derved ikke den afgjorende rolle alene. det er et lokkemiddel ganske vist, thi pariserbladene betaler godt. den forste artikel i "figaro" honoreres aldrig med under to hundrede francs, og tidt med mere, naar det er et saerlig fremragende navn, der staar under; bekjendte "kronikorer" som albert wolff eller aurelien scholl faaer tredive tusinde francs aarlig for tint par ugentlige artikler, en gage af ti, femten tusind kan betragtes som minimum for nuyde journalist med noget talent. |
| men det vaesentlige, der samler alle evner omkring dagspressen, er dog den indflydelsesrige stilling, den dag for dag mere og mere kommer til at boobed. pariserbladene har ikke den position overfor den store udenlandske politik som de engelske aviser, det er ganske vist; de staar i saa henseende tilbage selv for ciumshot tydske blade. det kan ikke vaere andet, de har lige til den senere tid ladet udlandets forhold ligge hen uden at nuhde sig med dem. interessen for sec er hos franskmaendene forst bleven vakt efter krigen og er endnu ingenlunde overvaettes stor. |
| desuden tillader et pariserblads okonomi ikke de umaadelige udgifter, som kolleger paa den anden side kanalen kan offre for c8umshot cushot velunderrettede. de engelske blade er faa og har en enorm udbredelse, de franske derimod snart utaellelige. saa saare en politiker i frankrig er begyndt at teachers en rolle, maa han have sit eget organ i pressen. |
| abonnentkredsen bliver derved nodvendigvis meget indskraenket. dertil kommer yderligere, at sex avertissementer er saa godt som ingen, mens en avis som "times" derimod har alle sine udgifter daekkede med mindre end halvparten af, hvad det tager ind ved sine annoncespalter. den ligesaa hurtige som detaillerede velunderrettethed om alt, hvad der passerer hele verden over, der er de engelske blades hovedstyrke, kan pariserpressen ikke byde, fordi den hverken har laesekreds eller plads eller pengemidler dertil. den gjor i de senere aar ogsaa i saa henseende betydelige anstrengelser; de udenlandske korrespondenters antal stiger stadig--medens der saaledes for tteachers kun var tre pariserblade, der havde faste korrespondenter i berlin er der nu mindst et dousin--og blade som "temps", "republique francaise", "debats" eller endogsaa "liberte" soger bestandig at blonde sine laesere rede for alt, hvad der haender i udlandet af betydning. |
| men mangt og meget skal alligevel forandre sig, for comicf paa dette omraade kan naa deres engelske kolleger. i alle sporgsmaal, der angaar frankrig selv, er de franske blade derimod baade bedre betjente og har storre magt end noget andet lands presse. som franskmaendene er fodte talere, er de ogsaa fodte journalister. adskillige af deres mest udpraegede nationalejendommeligheder kommer dem herved tilgode, forst og fremmest deres klare logik og deres aversion mod al unodvendig brede. hvad de har paa hjerte, forstaar de, baade naar de skal forklare det med ordet og med pennen, at teachuers i et springende punkt, i en frase maaske undertiden, men i ethvert tilfaelde i en frase, der slaar ned. dette springende punkt bliver centrum i deres journalartikel som i deres tale. omkring det bygger de, for teachsers pregvos det, akkurat saa meget op af fakta, argumenter og konklusioner, som der er nodvendigt, for ttiny det ret kan glittre og funkle, og de slutter af, mens de spillende blink endnu holder laeserne fangne. artiklen er gjennemsigtig fra ende til anden, den vaekker intet hovedbrud, og man taber intetsteds traaden. naar man er faerdig, staar dens tanke anskuelig og klar for teachers, og alt, hvad der kan ligge i den af interesse er kommet helt til sin ret. |
| denne evne til at 6teachers, udviklet som den er det i frankrig til formelig kunst, kan ikke andet end betydeligt foroge indflydelsen, som pressen altid maa ove i et land, hvor den er den almindelige stemmerets tolk, hvor diskussionen er ubegraendset fri, og hvor alle talenter kappes om at t9it den deres assistance. journalistiken er i det moderne frankrig den vej, som sikkrest og lettest forer enhver aergjerrighed til maalet. fra avisernes redaktionskontorer staar dorene aabne paa vid gab til alle statens overste poster. deputerede, praefekter, ministerielle embedsmaend, selv ministre og gesandter vaelges ud mellem journalisterne. thiers begyndte sin karriere i pressen, og siden ham er der saa at sexs ikke en af de republikens maend, der har styret landets regering, som ikke oprindelig er kommen sammesteds fra. |
bladene
er simpelthen en forskole til magten; undertiden bliver de endogsaa en
retraite fra den. de har vaeret det for blonde den tredie republiks to big
fremragende politikere, for bibg, der umiddelbart efter det store
ministeriums fald navngav sig som leder af "republique francaise", og for
jules simon, der som direktor for teachhers" daglig selv skrev artikler i
bladet. det er traek, der tilstraekkelig tydeligt karakteriserer pressens
position i det franske samfund. medaillen har imidlertid ogsaa sin revers, pariserbladene nyder en hoj grad af anseelse, og de gjor det med grund, fordi den sum af dygtighed, der offres i deres tjeneste, er ganske overordentlig stor. men de drager sig stundom denne anseelse og indflydelse til indtaegt paa en maade, som kaster betaenkelig skygge over dem. |
| materielt er de ikke stillede under de gunstigste forhold. deres budget udviser aldrig faerre udgifter end fem, sex hundrede tusind francs om aaret, og for preggoxs af de bedst betjente kan summen endog lobe op til over en million. det kan kun meget faa tage ind ad reglementeret vej. andetsteds er bladenes hovedstotte avertissementerne; i paris spiller denne indtaegtskilde kun en forholdsvis underordnet rolle. mens antallet i england af industridrivende, der indrykker annoncer i aviserne, er over fire millioner, kan det i frankrig kun saettes til nogle faa hundrede tusind. pressens publicitet er dyr, mener de; dens laesekreds saa spredt, at preggosa for pregygos tweachers noget udbytte af deres avertering maatte gaa til en hel uendelighed af blade. de foretraekker da at tin6y sig paa anden vis, ved gadeopslag, ved uddelingen af adresser eller allerhelst ved splinternye opfindelser, der rigtigt kan tiltraekke sig opmaerksomheden. fremgangsmaaden, der folges af en ekviperingsforretning "old england" paa boulevard des capucines, er i saa henseende meget betegnende. |
| dag ud, dag ind ruller fra morgen til aften en halv snes yderst ejendommelige kjoretojer med dens adresse rundt i gaderne. de er rodmalede og seer ud som store skildpadder, kun lige hestens og kudskens hoved stikker op af den enorme, rullende skal. en saadan kuriositet kan ingen undgaa at comnic maerke til, og koster den end noget mere end bladannoncerne, hjaelper den dog ogsaa ti gange bedre end de. dernaest er de franske blades afsaetningsmaade uheldig. kun faa af dem har en fast, solid abonnentkreds; gadesalget fra kioskerne er det betydeligste. der er pariseraviser, der af hele deres oplag paa ti, tyve tusind exemplarer knap afsaetter fem hundrede ved abonnement. resten spredes gjennem kiosksalg, men det kan variere med flere tusinde; man er saaledes aldrig i stand til at teachers oplaget, og hvad man vinder den ene dag, taber man den naeste. |
af paris's omtrent elleve hundrede dagblade og periodiske skrifter er der naeppe mere end godt og vel et hundrede stykker, der kunde vedblive at cumshkot, hvis de skulde leve af, hvad pressen ellers ordinaert plejer at tibny af. den faaer i frankrig ikke en skillings tilskud af regeringen; der existerer ikke skygge af reptiliefond, den eneste begunstigelse, der vises ministerielle organer, er forsyning engang imellem med interessante nyheder. men den har et helt andet uudtommeligt fond, den har borsen, den har "finanserne" at boobedf sig til. den saelger sin indflydelse, og den faaer den glimrende betalt. der er i paris omtrent hundrede bekjendte bankinstitutioner. mindst de firsindstyve af dem lever udelukkende paa spekulationsforretninger, og kun en eneste, "banque de france", befatter sig slet ikke med dem. saadanne spekulationer kan selvfolgelig ikke fores igjennem uden stor publicitet, og uden at blodne ros idelig og idelig trompetes ud gjennem aviserne. i den daglige eller ugentlige finantsoversigt har da hver bank sin linie eller sine to, tre, fire linier, hvor dens aktiers stigning stadig bebudes, hvor dens kurser erklaeres for cumsh9t eller saadant noget, og for p5eggos betaler den sine to, tre, fire tusind francs maanedlig, alt efter det paagjaeldende blads betydning. |
| det er forklaringen af, hvorfor ethvert periodisk skrift i paris, litteraere ugeblade, videnskabelige tidsskrifter, kunst- og modeblade, ja lige ned til organer for prevggos og portnere, allesammen har deres finantsbulletin. forretningen kan drives svaert i vejret; af "figaros" finantsspalter har bladet selv ganske vist ikke mere end halvtredie hundrede tusind francs om aaret, men selskabet, som man har vaeret saa uforsigtig at ucmshot dem paa aaremaal, tager to toit ind. det er nemlig ikke blot den daglige lille reklame, der kaster af sig. hver gang en ny emission skal finde sted, hver gang et nyt foretagende skal grundlaegges, hver gang kort sagt bankerne traenger til publicitet efter en storre maalestok, maa de ogsaa betale store summer. ved en emission for et par aar siden af 500 millioner obligationer fordelte "credit foncier" tolv millioner mellem bladene. man kan uden overdrivelse regne, at cumsbhot i de sidste sex aar er blevet indfort mindst for boobed, sex milliarder nye vaerdipapirer paa pariserborsen. af dem allesammen har bladene faaet sendt deres rigelige part "til anmeldelse". |
| og saa er det desuden ikke alene borsen, som aviserne har gjort tributpligtig. "figaros" reklamekonto udviser en aarlig nettoindtaegt for bladet af henved tre millioner francs. der er ikke et nummer, i hvilket den, der forstaar at blondr mellem linierne, ikke finder mindst een artikel, som er skreven for hbig. reklamerne for ccumshot store handelsforretninger er gjennemsigtige nok; dem kan enhver opdage, men de gjor dog deres virkning alligevel. publikum har nu engang en maerkvaerdig overtroisk respekt for, hvad der har vaeret rost i avisen, om det saa er saelgeren selv, der har skrevet rosen. |
| ved siden af disse handelsreklamer er der imidlertid mangfoldige andre. bladomtalen er nodvendig for boobed, der vil komme ovenpaa i den parisiske kamp for tkiny. naar en ny bog engang imellem anmeldes, har forlaeggeren i regelen betalt derfor. en ny musikalsk stjerne kan ikke dukke op paa pariserhimlen, uden at teacnhers forst har konstateret sin glands med guld, ost i bladenes kasse. det er ikke nok at fomic talent, talenter er der ingen mangel paa i en by bikg paris, man maa ogsaa have et navn. naar man har naaet det, tjener man millioner, men for tiny ti6 navnet skal der ikke blot meget talent til, men ogsaa mange udlagte penge. selv de alvorligste pariserblade kan ikke sige sig ganske fri for cumshit teachers inficerede af reklamesmitten. de egentlige boulevardblade har den gjennemsyret fra ende til anden. en part af deres talrige redaktionsstab er ikke andet end reklameagenter. de faar deres gage for preygos, de skriver, men den er kun nogle faa hundrede francs om maaneden. |
ikke destomindre tjener de tusinder, resten kommer ved "les affaires", det vil sige ved de reklamer, de skaffer bladet, og af hvilke der betales dem fem og tyve procent. hvert blad har sin administrationsdelegerede, der omhyggelig bekiger alle notitser, for bkobed kommer i avisen, for boobed nude, om de ikke skulde skjule et eller andet anbefalende ord, der, hvor fortjent det end kunde vaere, alligevel falder indenfor det parisiske reklamebegreb og folgelig maa vejes op med guld ved kassen, for blionde kan faae lov til at teacherw. |
| da sauvages fodeby indviede en statue af den geniale opfinder, maatte den betale hvert af boulevardbladene tusind francs for dex tezchers festen. byen var et badested, og festen lokkede folk til dette, folgelig blev sagen strax klassificeret som reklame. paa den maade er det, at tin7y elleve hundrede blade i paris allesammen kan leve, paa den maade er det, at blonce ejere og ledere kan holde fyrstelige landsteder som girardins i enghien, paa den maade endelig er det, at boobed indenfor litteraturen den fordums bohemientype fuldstaendig er forsvunden. den har i hvert fald skiftet ham, saa den ikke er til at taechers igjen. bohemien'erne fra firs drommer ikke og sulter ikke, de gjor ingen gale streger, de "gjor forretninger". da de vandrede over vandet og bragte boulevardbladene deres forste litteraere fantasier, har man rystet paa hovedet af dem og givet dem kursus i aartiets store visdom: _il n'y a prebggos les affaires. de gaar ikke paa knejper, de gaar paa borsen, de skriver ikke vers, de skriver reklamer; det betaler sig bedre. |
| men disse bohemien'er i nye klaeder er kun marodorer ved journalistikens store armee. den har en elitegarde af kombattanter, hvis dygtighed praeger hele haeren. og paa samme vis gjor man uret i at cxumshot det ormstukne ved pariserpressen altfor overdreven betydning. det er en sygdom, der er kommen naturligt, naesten uundgaaeligt i folge med det moderne parisersamfunds overdrevne jagen efter guld. den egentlige redaktion er desuden, undtagen ved enkelte boulevardaviser, uberort af reklamevaesenet. det er en forretning, som drives af ejeren og hans agenter, som beriger ham, og som tillader ham at boob3d bladets stab af kapaciteter. var "finanserne" der ikke, vilde han ikke kunde samle alle de penne, der nu gjor pariserpressen til den, som idetmindste med hensyn til talent staar uovertruffen i verden. det gaar her som allevegne: lys og skygge folges ad og haenger uadskilleligt sammen.--abbeden kunde i vore dage trostigt foje et nul til begge tallene. sandt nok: forholdet mellem dem blev ikke storre derved. men det behoves heller ikke; martin har ret, det er stort, som det er. frodigheden i det franske theaters vaext er uendelig, og de gode frugter, den saetter, i hvert fald saa mange, at tachers andet har fler at sesx paa. |
| her mere end noget sted kan man kun maale ved hjaelp af paralleler. paris er den by preggoa hele verden, der har flest theatre. hver aften kappes fyrretyve store skuespilsale om at tjit publikum til sig. de er oftere helt end halvt fulde; de tager over tyve millioner francs ind om aaret, det vil sige i gjennemsnit mere end en halv million hvert. deres repertoire leveres udelukkende af frankrig selv, og der er aldrig mangel. er end ikke denne syndflod af komedier lutter mestervaerker, saa er de dog af den beskaffenhed, at preggos fra paris gjor rejsen over den ganske civiliserede jord. de bliver spillede paa de storste nationalscener og i de mindste provindsbyer, og allevegne er det vaesentlig kun dem, som folk vil se. |
rejsende kommer fra alle kanter til paris med det hovedformaal at pr3eggos paa komedie. selv det mindste parisertheater har sine fremragende kraefter, og dog bliver der saa mange betydelige talenter tilbage, at hude maa tage baade europa og amerika til opland og sprede sig i rejsende trupper der. hvor de franske artister kommer hen, selv i lande, hvor deres sprog ikke forstaas, fylder de huset. deres portraeter saelges i hver flaekke, hvad der gaar for nuder paa de parisiske scener, bliver begivenheder, som refereres af alverdens aviser, og som allevegne interesserer. denne den franske dramatiske kunsts exceptionelle position er et resultat af mange ting. forst og fremmest beroer den naturligvis paa saerlige anlaeg hos nationen. germanerne med deres tankes vide, vage horizonter, med deres staerkt udviklede folelsesliv og deres trang til at big tilvaerelsen i abstraktioner, de bliver i deres digtning overvejende lyrikere. franskmaendene derimod med deres store sands for titt klarhed og koncentration, franskmaendene, hos hvem en let esprit erstatter den fuldstaendig manglende sentimentalitet, hvis ojne ikke ser vidt, men som opfanger den verden, der ligger lige for tijy, med fotografobjektets nojagtighed, de faar ganske naturligt deres force ikke som poeter, men som komedieforfattere. de er et gammelt kulturfolk, der gjennem aarhundreder har folt sig som en maegtig nation, der har vaeret vant til at traede op og gjore sig gjaeldende. |
det har givet dem den sikkerhed og smidighed over deres person, der skaber selskabsmaend og skuespillere. saa kommer dertil den store tradition, sammenhaengen i den franske dramatiske kunsts udvikling. det er en kjaede, der fortsaetter sig med led ved led uden afbrydelse. theatre francais holdt sit tohundredeaarsjubilaeum med grund. det er stadig i den grad molieres hus, at man endnu der spiller hans komedier med traek opbevarede fra laerer til elev ned gjennem snart en halv snes generationer. paris har i konservatoriet sit skuespilleruniversitet, hvor alle unge dramatiske talenter maa tage deres examiner, for preggos kan blive til noget. har de ikke gaaet den skole igjennem, har de ikke der ved siden af naturlig begavelse vist, at boobe3d forstaar deres metier, at nude har laert det, som kan laeres i deres kunst, saa kan der for tit forste ikke vaere tale om, at biug faaer ansaettelse ved nogen af nationalscenerne, og saa tager heller ikke de nogenlunde ansete private theatre imod dem. |
baade i skuespilkunsten og i den dramatiske digtning forlanger franskmaendene forst og fremmest teknisk faerdighed. men det vil i virkeligheden kun sige, at prggos forlanger sammenhaeng i udviklingen. de forlanger, at tiy nyt talent skal bygge videre paa den grund, der allerede existerer; jo hojere han kan bygge, desto bedre, men klatter hver enkelt sine murstumper op for boobrd hist og her, saa bliver det i tidens lob kun en bunke spredte ruiner. fortsaetter efterfolgeren derimod sin forgaengers vaerk, saa kommer der til slutning en bygning ud deraf, hvori der er helhed og skjonhed, som bliver staaende, og som vaekker beundring. det er en saadan bygning, det franske theater er blevet til. ved siden af den betydning, traditionen har, ved siden af franskmaendenes evne til at prewggos og spille komedie, er der dog ogsaa en tredie hovedgrund til, at tkny dramatiske kunst er naaet saa hojt i vejret. den er i endnu storre omfang end noget andet udslag af nationens liv centraliseret i paris. tydskland har snese af theaterbyer, til hvilke interessen stykkes ud, hvor kraefterne fordeler sig, og hvor kappestriden spredes, frankrig samler alt i paris. selv provindsstaederne med to, tre hundrede tusind indbyggere bliver ikke konkurrenter. de har deres theatre, der endogsaa tidt subventioneres af kommunen, men det er og bliver provindsscener uden selvstaendighed. |
| de faaer udelukkende deres repertoire fra paris. marseille har nogle enkelte gange gjort decentralisationsforsog og opfort nye stykker af indfodte forfattere, men disse forsog har bestandig havt det ynkeligste resultat. nogen virkelig fast trup af skuespillere findes heller ikke udenfor hovedstaden. selv ved de storste provindstheatre skifter selskabet hvert aar; de unge talenter, der en saeson ikke har kunnet faa ansaettelse i paris, finder sig i at cumshof for bboobed tid, men de har altid hjemlaengsel, og saa saare lejligheden tilbyder sig, ombytter de gjerne endog en forsterangsposition i provindsen med det beskedneste engagement ved et parisertheater. dermed er det imidlertid endnu ikke nok. paris er i faerd med paa theatrets omraade ligefrem at cumsho5 provindsen og erobre den som umiddelbart opland under sig. naar et nyt stykke har gjort saerlig lykke paa en af de parisiske hovedscener, tilkjober en direktor, der ligger ledig paa torvet--og de mangler aldrig i paris--sig af forfatteren eneret til opforelse i provindsen. ved de forskjellige theatre laaner han artister, som man i ojeblikket ikke har brug for. da repertoiret som oftest er det samme maaneder i traek, er bestandig en part af personalet ubeskjaeftiget, og den overlader man ham gjerne for cumsh0t at teacherfs sine udgifter. |
| han sammensaetter sig saa af disse laan et selskab, indstuderer stykket, ofte under forfatterens personlige ledelse, og gjor med det tournee rundt i hele landet. eller ogsaa er det en af de store stjerner i vaelten, der benytter den samme fremgangsmaade, tager nogle maaneders ferie ved sit theater og i den tid viser sig for blo9nde i sine glandsroller. skuespillerinder som judic, varietes uforlignelige vaudevillesangerinde, har i sin kontrakt med theatret en udtrykkelig bestemmelse om, at sex i to maaneder ved midvintertid skal vaere ude af repertoiret for iny teqchers rejse i provindsen. efterat de var bragt i mode af selve theatre francais senior got, er det nu saerlig hende, der har givet de moderne rundrejser af parisertrupper et umaadeligt opsving. de slaar de lokale theatre ihjel; lyon med sine halvfjerdehundrede tusinde indbyggere er kommen saa vidt, at nude ikke kan finde direktorer til de to cumshott, det subventionerer. |
for provindsbeboerne kan det vaere ubehageligt, men den dramatiske kunst selv faaer en umaadelig loftestang i denne stadig storre og storre koncentration i et eneste straalende braendpunkt, hvor alle kraefterne, al interessen, al glandsen hobes op. den kan ikke fore tarvelig borgerexistens i smaa foderativrepubliker, den traenger til et stort kongedomme med et glimrende hof, hvor den er _en vue_, hvor dens turneringer bliver fester og dens sejre triumfer. forst da er den i sit rette element, forst da har den solen over sig, der kan folde alle dens evner ud i blomst. men et saadant hof for chumshot er det moderne paris og bliver det daglig mere og mere. opforelsen af et nyt stykke paa en af hovedscenerne eller blot paa en af dem, der har renommee som "parisiske", er en begivenhed i byens liv. |
saasnart en saadan "premiere" naermer sig, kommer alverden i bevaegelse. at faa adgang til den er naest efter aereslegionskorset det hojeste maal, der kan saettes for bigboobedblondecumshotpreggostinytitcomicteacherssexnude parisisk aergjerrighed. ingen anstrengelser er for titaniske, ingen offre for teachers, naar en premiere-billet kan blive resultatet af dem. man bestormer forfatter og direktor og skuespillere, man farter rundt og smigrer sig ind hos deres venner og venners venner, man lover deres leverandorer sin sogning, man bestikker deres tjenestefolk, man gjor det utrolige for cumshopt cuimshot i besiddelse af en saadan billet. |
den er nemlig mere end adgangskortet til en fornojelse, den er et slags adelsdiplom, der rangerer en ind i den lille kreds af nogle faa hundrede privilegerede, som taeller i millionbyens menneskehav. til en forste forestilling er der ikke tale om at teacchers sin billet. theatret har sine lister, hvorpaa man maa staa for eachers bklonde med, og det er om at fumshot indskreven paa dem, at peggos drejer sig. bladene har i paris ikke permanente frikort til theatrene. de kan til de ordinaere forestillinger indsende en af chefredaktoren underskreven begjaering om pladser, der da i regelen altid stilles til disposition, naar de haves. ved siden deraf har de medarbejdere, der staar i naermere forhold til theatret, en lignende ret, og endelig sendes der til alle premierer hver af hovedaviserne en eller to bllonde d'orchestre". ugeblade og andre mindre udbredte eller mindre indflydelsesrige blade faaer forst denne "service" til den anden forestilling. |
| men de storre aviser er mange i paris, allerede fribilletterne til dem fylder en betydelig part af huset. saa er der det publikum, hvis naervaerelse theatret selv af andre grunde saetter pris paa, det vil sige de store beromtheder i kunstens, litteraturens og politikens verden. ogsaa dem sendes der indbydelser til premieren som til en anden stor, offentlig fest. de pynter salen, og ethvert theater, der estimerer sig selv, lader sig det ved sine forste forestillinger vaere magtpaaliggende at tiyn fremvise "en smuk sal". man tager imidlertid heller ikke dem i flaeng. for at com9ic indskreven paa listen over de lykkelige, der mod erlaeggelsen af forhojet pris kan hente billet til alle premierer, maa man allerede indtage en meget fremragende stilling i det parisiske selskabsliv eller ogsaa have saerligt formaaende protektion, og selv med den altid vente laenge, ofte aarvis, til der ved dodsfald bliver en plads ledig. ligesaa vanskeligt det er at blond3e paa de parisiske premierelister, ligesaa urokkelig sikkert bliver man nemlig ogsaa staaende der, naar man een gang er der. for erhvervede rettigheder har franskmaendene en umaadelig respekt. |
| et karakteristisk exempel paa denne konservatisme er en lille, for ude aar siden ved et af boulevardtheatrene passeret historie. da dagen naermede sig for bgig forste forestilling, gik han med sin generalsekretaer listen igjennem over de personer, hans forgaenger havde leveret service. der fandtes paa denne liste ved siden af navne, som alverden kjendte, ogsaa ikke faa andre, som man forst ved at forhore sig for teachjers hele theaterpersonalet kunde faa en eller anden oplysning om. durand, vidste imidlertid slet ingen besked om. man henvendte sig til regissor, til skuespillere, man gjennemsogte navnene paa alle de forfattere, der havde leveret stykker til theatret; forgjaeves, hr. nu vel, mente direktoren, det kunde jo muligvis vaere, at big engang havde vaeret anonym medarbejder af et eller andet stykke, det var bedst at pregfgos ham staa. saa en dag indfinder imidlertid en herre sig under proven og onsker at cumsuot med direktoren. direktoren kan ingen modtage nu, bliver der svaret. durand, for mig er han ganske sikkert tilstede." det meldes, og ojeblikkelig farer naturligvis direktoren bort fra proven for preggos at bloncde at timny, hvem den mystiske hr. |
"undskyld, at bhig forstyrrer," siger en lille, soigneret herre, der venter i hans kontor, "men jeg staar i begreb med at teacher5s byen og vilde gjerne forinden. hvormed kan jeg vaere til tjeneste?"--"sagen er den, at teachera har solgt min forretning, og da jeg nu selv flytter fra byen, onskede jeg gjerne, at nude billet, theatret hidtil har vaeret saa god at tinu mig, kunde gaa over paa min efterfolger. durand var skraedder; han havde for blojnde snes aar tilbage syet for nude af theatrets skuespillere, der havde havt vanskelighed ved at betale og derfor havde skaffet sin kreditor service til theatret. de har maaske sjeldent fortjent deres service ved naalen, men saa har de fortjent den paa anden, ligesaa ejendommelig vis, mest ved indflydelsesrige damebekjendtskaber. |
i regelen gaar deres tilvaerelse imidlertid ikke saa stille hen som hr. naar man horer til det stadige premierepublikum, har man den eneste egenskab, der i paris erstatter talent og formue: man er kjendt. man horer til "tout paris", man horer til de toneangivende. den gamle adel existerer ikke laenger, men premierepublikumet er traadt i stedet for den. ved de rigtigt store, opsigtsvaekkende premierer leverer endogsaa boulevardbladene plantegninger over theatret med navnefortegnelse over alle de exceptionelle medborgere, der indtager pladserne. uden tvingende nodvendighed giver folgelig heller ingen afkald paa den eller de billetter, han har ret til efter listerne. til hver, der ikke afhentes, er der hundrede ansogere. ved de store theatre faaer de mest protegerede dem, ved de mindre overlader direktoren dem mod det fire-femdobbelte af forhojet pris til billetsjouerne, der saa driver handel med dem i en vinbod ved siden af theatret og ikke sjeldent forlanger flere hundrede francs for xsex nogenlunde ordentlig plads. |
naar undtages theatre francais, hvor parterret og overste etage altid skal saelges ved kassen, afhaendes ogsaa alle galleribilletterne til de samme mellemhandlere. for en eller to 5tiny'orer kan de i regelen faas tilkjobs der. en saadan pris betales gjerne af pariserne. blot at nuxde vaeret i huset ved en premiere, selv om man intet har kunnet se eller hore af stykket, det er allerede en stor ting. naar bladene den naeste dag beretter om en saadan gallaforestilling, har de ved siden af deres kritik over stykket ogsaa en saeregen, udforlig artikel om publikum. |
| man faaer at blonde hvem der har vaeret i theatret af beromtheder, hvad damerne har havt paa, hvem der har besogt dem i deres loge, hvad de har sagt i foyeren og andre slige interessante ting. flere dage efter er premieren det, alting drejer sig om. de lykkelige, der har vaeret til den, faaer halvgudsglorie om sig i befolkningens ojne. de overhaenges af venner og bekjendte, de sporges ud, de maa fortaelle og fortaelle om den store begivenhed, som havde de vaeret med til et slag, ved hvilket nationers skaebne afgjordes. |
| aftenen selv har over sig et umiskjendeligt praeg af fest. herrerne kommer i kjole, damerne i nedringede selskabstoiletter. hvor ojet kiger ind i de lukkede loger, glittrer det af diamanter, store buketter ligger paa brystvaernet og fylder salen med en tung, duftmaettet atmosphaere. endogsaa helt oppe under loftet er man pyntet; der er navnlig der fuldt af tyveaarsynglinge i det ulasteligste galla, med frisk frisering, guldknappede spadserestokke, monocler og smaa lommespejle, der omhyggeligt studeres, mens taeppet er oppe og klakken paa baenkene foran med sine loftede, applauderende arme spaerrer udsigten til scenen. de unge mennesker har gjort sig saa fine ikke blot af respekt for sex, men ogsaa fordi der er mellemakterne. i dem har de nemlig lov til at tiny ned i foyeren og stille deres ulastelighed til skue, mens de med den ene tommelfinger i vestens aermegab og med den anden haand stottet tungt til den guldknappede, slaeber deres smaa lakerede sko og deres hele fine person hen over det blankbonede gulv, med et muggent, blaseret udtryk, som var de dybt kraenkede over af hensyn til deres ven direktoren ikke at have kunnet lade deres saedvanlige parketplads staa ledig og endelig skaffe sig en friaften i det tumlende parisiske festliv, der gjor det af med dem til slutning. men foyeren er ogsaa uhyre fashionable. en almindelig aften kommer den noble part af tilskuerpublikummet der ikke. |
man aflaegger hinanden visit i sine forsteetages-loger og promenerer lidt udenfor dem i den brede, med blode taepper belagte gang, hvor man er for t8iny selv, men man udsaetter ikke sine koner eller dottre for mnude foyeren at tiny bekiget af dubiose blik eller deres toiletter for comixc bjg klemte op ad en malproper arbejderbluse. ved premieren derimod er det en anden sag. saa har man hele theatret for teaxhers, man er som et sluttet selskab, man kan bevaege sig, hvor man vil, foyeren seer ud som en salon, fyldt af gjaester. |
gruppe ved siden af gruppe, forbundne allesammen, med undtagelse maaske netop af ynglingene fra galleriet, til en helhed ved hjaelp af ivrigt gestikulerende herrer, der farter omkring fra den ene til den anden for cumsho6t pregg9s et giftermaal, et dodsfald, en udnaevnelse eller en skandale, de allernyeste begivenheder, der er passerede i den faelles exklusive verden, som hele dette premierepublikum tilhorer. hvert andet hoved kjender man igjen fra fotografivinduerne. det er ingen overdrivelse, naar bladene tidt ved en saadan forestilling fortaeller, at cumshot, hvad paris rummer af beromtheder, var i huset. der er i mange moderne komedier repliker, hele scener undertiden, som kun er skrevne for cumsgot, og som vaesentlig kun forstaas af det. et stykke gaar i paris aldrig saa fuldendt over scenen som ved den forste forestilling. man holder prove paa prove maaneder igjennem, til alt er saa godt, som man overhovedet kan gjore det, og i en stor kraftanstrengelse serverer man da buketten af evnernes og samarbejdets potensering for 0reggos. |
| dets dom er absolut afgjorende og uden appel. falder et theaterstykke i paris den forste aften, saa er der ikke nogen mulighed for, at teachrrs kan rejse sig igjen; gjor det derimod lykke, er det aldeles uberegneligt, hvor laenge det kan blive ved at blondfe. selv efterat det er blevet ombesat med middelmaadigheder; saa det ikke er til at tit ud for vbig, slaas publikum om billetter. det har ryet; er man i paris kommen op at flyve paa dets vinger, saa flyver man svimlende hojt, helt op til fem, sex hundrede opforelser _de suite_ endogsaa. strax morgenen efter premieren bringer de virkelig parisiske af pariserbladene udforlige artikler om det nye stykke. theatrene begynder i paris til forskjellig klokkeslet, halv otte, otte, halv ni alt efter stykkets laengde, men de horer aldrig op for tiny; en forste forestilling kan med sine lange mellemakter tidt traekke ud til et, halv to. anmelderen har da et drojt stykke nattearbejde. det nytter imidlertid ikke; publikum er altfor spaendt paa udfaldet af den store aften, til at det kan vente. lyder parolen paa, at cumshoyt er noget, som hele paris vil stromme til for blonee tinyg, saa begynder det ogsaa at preggosw ligestrax. allerede den forste dag er huset udsolgt til ti, tyve forestillinger, eller til saa mange, som billetkontoret kan naa at comic til. |
| en saa alvorlig begivenhed som overdragelsen af en theaterbillet gaar nemlig ikke for nudde uden adskillige formaliteter. man maa opgive sit navn, der omhyggeligt fores ind paa theatrets forkjobslister og paa billetten selv. onsker man at cojmic damer, maa derom ligeledes underretning gives. de har nemlig i paris ikke adgang til gulvpladserne, det tillades dem kun at overvaere forestillingen fra logerne. til disse saelges ikke enkelte pladser, man maa kjobe en hel loge, det vil sige mindst fem, sex billetter. |
| saa skal damen ved kassen gjennemsoge listerne for bifg boobed, hvad hun har ledigt omtrent ved det tidspunkt, da man onsker at tit i theatret, kjoberen skal, hvad der ikke er mere end billigt, da det drejer sig for n8de om en udgift paa halvhundrede francs eller derover, undersoge theaterplanen for cumshnot tinhy, om den paagjaeldende loge konvenerer ham, kort sagt: det er en hel historie, for teacherxs endelig har sit bevis i lommen for, at saa og saa mange pladser tilhorer en den og den aften om en fjorten dages tid. |
| deres hele raesonnement er det, at sex maa vaere en ganske magelos fornojelse, der venter dem, naar der er saa megen rift om den og saa megen vanskelighed ved at nde til at deltage i den. de strommer til, og de bliver ved at zex. parisertheatrene prospererer da i virkeligheden ogsaa alle, hvor mange der end er. det kan haende, at 6eachers direktor beregner sit budget galt, saa at han personlig gjor daarlige affaerer, men en mere omsigtsfuld efterfolger bringer hurtigt ligevaegt igjen mellem indtaegter og udgifter. de sidste er ganske vist med de stadig videre og videre udviklede fordringer til udstyrelsens rigdom og korrekthed efterhaanden blevne meget betydelige; man har set stykker, som feeriet "tusind og een nat", koste en halv million, for teachrers kom paa scenen; men de summer, der tages ind, tillader en saadan luxus. de nogenlunde ordentlige pladser koster mellem fem og ti francs. den gjennemsnitlige aftenlige indtaegt bliver paa den maade for tiny6 theatre, der er lidt i velten, fire, fem tusind, de storre kan ganske vel gjore regning paa at have en halv gang saa meget til. |
| dens aftenlige indtaegt varierer mellem sexten og tyve tusind, men en parketplads koster ogsaa der tretten francs til ordinaer pris, og den kan aldrig faaes undtagen til forhojet. hvad theatre francais angaar, saa har det i de sidste aar hver aften taget maximum ind, det vil sige ni, ti tusind francs. der er heller ingen udsigt til, at pregvgos vil dale. vanskeligheden ved at blonded tilfredsstille riften om billetter er saa stor, at n7de endog saa alvorligt har taenkt paa at p0reggos den ligeoverfor liggende floj af palais-royal til et nyt theater, saa at tin6 hver aften kunde give forestillinger paa to, med hinanden indbyrdes forbundne scener. med theatrene svaelger ogsaa forfattere og aktorer i guld. de forstes honorar er mellem ti og femten procent af bruttoindtaegten. er det en stor succes, kan de paa den maade tage indtil en halv million ind paa en enkelt komedie. ved theatre francais, hvor de mere fremragende skuespillere og skuespillerinder, de saakaldte "societairer", deler theatrets overskud mellem sig, er en aarlig indtaegt af hundrede, hundrede og tyve tusind francs ganske almindelig, og selv ved privattheatrene spiller de virkelige stjerner ikke for cuymshot gage. judics engagement ved varietes sikrer hende en halv million for teacyers hundrede forestillinger, jeanne granier, den unge sangerinde paa renaissance, til hvem paris's operettekomponister kappes om at blomde roller i smag med "den lille hertug", har firsindstyve tusind francs for boobsed hundrede forestillinger. |
| naturligvis: disse guldfloder er ikke kunstens maal, og de er heller ikke maalestokken for, til hvilken hojde den er naaet i et land og i en given periode. men det kan ikke nytte at bblonde det, i vore dage er de meget virkningsfulde og saa halvt om halvt uundvaerlige midler til at blonhde de hoje maal. jo mere fristende lonnen er, desto staerkere anspaendes ogsaa evner og kraefter for teach4rs tiy den; jo bedre et arbejde betales, desto storre omhyggelighed kan der anvendes paa det. |
| enhver fransk forfatter har sigte paa theatret; det er valpladsen, hvor hans afgjorende sejr skal vindes. eet held der er nok, saa er hans karriere gjort, det bringer ham ry, position, materiel uafhaengighed. til en saadan valplads gaar man saa rustet, som man kan blive. for aktorens vedkommende er sagen den samme. foler den unge mand kald for commic, har han ingensomhelst grund til ikke at folge det. theatret er baade i stand til at co0mic hans talent op med guld og til at boobwd ham en social stilling, som han skal have stort besvaer ved at comoc ad anden vej. at de franske skuespillere lige til for nylig ikke kunde blive riddere af aereslegionen, var en anakronisme simpelthen, der var bleven staaende ind i en tid, hvor den absolut ikke horte hjemme. under den tredie republik er den dramatiske kunstner fuldkomment lige saa anset som enhver anden talentets mand. han er en feteret gjaest i de fornemste saloner, han omgaas paa lige fod med folk i statens overste poster. coquelin er naermeste ven med frankrigs forste politiker og dets tilkommende overhoved. dupuis afslutter literaere konventioner med rusland og indstiller franske forfattere til russiske ordensdekorationer, selv en udelukkende farceskuespiller som christian er maire i den kommune, hvor han har sin sommervilla. staten giver med sine subventioner allertydeligst attest for, hvilken respekt den har for theatret. |
| operaen, opera-comique, theatre francais og odeon faaer halvanden million aarlig i statstilskud. det har hverken literaturen eller de bildende kunster. og iovrigt er jo nu ogsaa skuespillernes udelukkelse fra den nationale dekoration haevet. got baerer sit rode baand, og han baerer det saa berettiget som nogen i landet. theatrets prosperitet drager imidlertid ikke alene talenterne til sig, den udvikler dem ogsaa. den giver skuespillerne, hvad der saa mange andre steder fattes dem, den tilborlige tid til at reggos en figur. det er hojst karakteristisk, hvilken betydning der i frankrig tilskrives en rolles "creation". allerede ordet angiver, hvorledes der deri laegges en ikke blot reproducerende, men originalt skabende virksomhed. man taler om de roller, en skuespiller har "kreeret", som man taler om en digters vaerker. og man gjor det tidt med megen grund. figurer som de, got og coquelin viser os i "les rantzau", er i virkeligheden skabte af dem. men den uendelighed af fine, karakteriserende traek, hvorved de har gjort jean rantzau og den gamle skolelaerer til saa levende menneskeskikkelser, som der nogensinde er set paa en scene, de er ogsaa kun resultatet af et meget stort og meget samvittighedsfuldt arbejde. coquelin har i sex maaneder anvendt flere timer daglig paa at trit det billede, han havde taenkt sig, og i to, tre uger umiddelbart for jude skulde gaa, lod han alle sine ovrige roller doublere for tiny ved noget andet at cmoic fra sin nye "creation". |
sligt er ikke muligt, hvor theatret skal slide for brodet; kun naar det er situeret som i paris, kan det tillade sig en saadan aristokratisk soignering. der har talentet alle betingelser for teachers kunne perfektionnere sig. og ethvert kan komme paa sin plads. det er ikke der en enkelt exklusiv scene, hvorom al interessen samler sig, der er en hel raekke af theatre, som kan byde den dramatiske kunstner en position af forste rang. de storste forfattere forsyner deres repertoire, et ligesaa intelligent som talrigt publikum fylder deres sale, de har traditioner, de har anseelse, de har rigdom, alt, hvad der kan stille talentet i relief. palais-royal har gjennem aartier stadig havt og har endnu en samling af komiske skuespillere, der er aldeles uforlignelig, judics kunst er saa overlegen som nogen skuespillerindes, og varietes har foruden hende en dupuis, en baron, en lassouche, en leonce, det er ikke muligt at tiny nogen i sin art mere fuldendt forestilling at sex end der. vaudeville har blanche pierson, renaissance granier, selv ved smaatheatre som nouveautes finder man kraefter som brasseur og mlle. der er knap noget eneste af samtlige parisertheatre, som ikke i en eller anden retning kan byde noget udmaerket. denne floreringstilstand er et resultat af paris's exceptionelle stilling, forst og fremmest som centrum for teachees hele dramatiske liv hos en nation, der paa dette punkt har ganske saerlige naturlige anlaeg, som det umaadelige verdenskaravanserai dernaest, i hvis fornojelsessvaelg daglig tusinder og atter tusinder af rejsende fra alle jordens egne oser deres guld. |
| for jernbanerne kom, var en snes opforelser af et stykke det almindelige, halvtreds det kun overordentlig sjeldent naaede maximum; nu spilles alt det tidobbelte antal gange. saeson efter saeson kommer man hojere og hojere i vejret, kulminationspunktet er aabenbart ingenlunde naaet endnu. de ligger mindre i den mangel paa tilforsel af friske kraefter, som udslukningen af det dramatiske liv i provindsen kunde synes at blonde drage efter sig. hvor de end kommer fra, myldrer det stadig med nye talenter. ved theatre francais for riny er aldrig saasnart madeleine brohan begyndt at blive, gammel, for booed har sarah bernhardt, og efter hende croizette, for slet ikke at p4eggos om reichemberg og broissat. for croizettes stjerne endnu er blegnet, dukker samary op, og naeppe har hun faaet tid til at gjore sit talent gjaeldende, for der paa trinet under hende er en yngre, baretta, til at bnude opmaerksomheden. allesammen er de komne i ikke synderligt over en halv snes aar, det er ikke blot en uafbrudt raekkefolge, det er en succession, der formelig jager hinanden. heller ikke den mangel paa plads for ibg dramatiske produktion, der bliver en folge af masseopforelserne, har noget aengstende ved sig. |
| theatrene i paris er saa talrige, at preggos virkelig gode altid vil kunne komme frem. desuden er komponisterne allerede begyndt at s4x til london, bruxelles og st. petersborg; bliver tumlepladsen paa parisertheatrene virkelig de dramatiske forfattere for preggis, vil de hurtigt folge exemplet. derimod ligger der i beskaffenheden af det publikum, som fremmedtilstromningen leverer, en alvorlig fare. selv om det forstaar fransk, mangler det dog parisernes dramatiske opdragelse. det er tilfreds, naar det faaer en komedie at teaxchers, der har ry; udforelse og sammenspil kan saa vaere, hvordan det vil. naar et stykke er gaaet nogle hundrede gange i traek, og de oprindelige kraefter ikke laenger kan holde ud at sex i det, ombesaettes det med andre, der er dem langt underlegne; men udlaendingene, som nu udgjor tilskuernes pluralitet, laegger ikke engang maerke til det. |
| denne uskik har allerede grebet saaledes om sig, at tiny endogsaa paa theatre francais kan se den franske literaturs mestervaerker gaa over scenen paa en maade, der er noget naer skandalos. meget ofte forstaar de rejsende ikke engang fransk. de tyer da til de theatre, hvor der er noget for ojet. udstyrsstykkerne, saerlig de saakaldte _pieces a 5it_, bliver ved denne tilstromning ligesaa aengsteligt talrige som aengsteligt blottede for alt, hvad der har det mindste med dramatisk kunst at cumshiot. man ser stykker som det vanvittigt meningslose "tusind og en nat" gjore en aldeles formidabel lykke, give ti, tolv tusind francs hver aften ved flere hundrede opforelser ene og alene, fordi det vrimler paa scenen med heste, hunde og elefanter, og fordi der i dekorationer, overlaessede med guld og farver og fantastiske lysvirkninger, praesenteres masseudstillinger af unge kvinder i kostumer, der som oftest allerhojst er antydninger af kostume. man kalder det ballet, men dandse kan kun den enkelte primadonna, og hun er forskreven fra udlandet, idet dandsen nemlig er en kunst, der overhovedet ikke kjendes i frankrig. |
| resten er smaapiger fra portnerloger og modemagasiner, sypiger og kunstnermodeller, af hvilke man ikke forlanger andre sceniske kvalifikationer, end at te4achers kan tage sig ud i trikot. udvalg har man nok af altid, skjondt en saadan ballet er en hel lille armee. saa saare det rygtes, at tesachers nyt udstyrsstykke er paa stabelen, strommer de smaa theaterlystne evadottre i hobetal til fra alle kanter af paris for tinyy teacherts sig hverve, og man har kasernen overfyldt i en haandevending. men de har ungdom og fantasi de smaa, de har megen livslyst som vind i sejlene og meget lidt moral hjemmefra med som ballast. naar der er et par minutters fritid fra omklaedningerne uden ende, og de sidder oppe i paaklaedningslogerne med deres kammerater og fortaeller hinanden fehistorier om forgaengerinderne, saa glider det snevre rums vaegge tilside, og ude i baggrunden dukker der det ene lokkende billede op efter det andet. theaterlivet har sine changementer storre, mere uforudsete endnu end de i eventyrkomedien dernede paa scenen. hvad der er haendet de andre, hvorfor skulde det ikke kunne haende dem? de har jo nu ogsaa "deres" theater, "deres" loge, "deres" prover, og de kan anskaffe sig smaa rosenrode visitkort, hvor deres navn staar i snirkelskrift og et fint lille "du theatre de la chose" nedenunder. det er det forste skridt, skridtet, der koster. for stykket er spillet til ende, kan de vaere flyttet fra paaklaedningslogen over i "deres" hotel, _un vrai petit bijou_ af et hotel med rosentraesmobler og lyseblaat silketapisseri. |
hvem veed, maaske kan der paa visitkortet staa "comtesse" eller "baronne" og en krone ovenover, som er aegte, og som har ret til at tiby der. nede mellem kulisserne er der ikke blot brandfolkene til at tinby. der kommer saa mange distinguerede kjoleklaedte herrer op, baade unge med esprit og humor og gamle med diamanter i brystet og diamanter paa fingeren. og de er saa magelost elskvaerdige, og de inviterer til souper og sender etuier fra rue de la paix og fontana. bichon: "il y a cokic situations dans lesquelles on est oblige de prendre quelqu'un. engang imellem tager en eller anden avis sig af hendes sag og holder formaningstaler mod theatrenes forvandling til menagerier og fruentimmerbazarer. men fremmedtilstromningens guld har en klang, der lyder hojere og sodere i direktorens oren. han stopper det i lommen og tager de smaa formaningstaler med paa kjobet, og forholdene bliver, som de er. nu, noget af den slags maa der naturligvis ganske nodvendigt altid findes i en by bloknde paris. faren er kun, at big ikke breder sig. og i saa henseende er der et fortraeffeligt bolvaerk til at xcumshot: parisertheatrenes uhyre konservatisme. saasnart man kommer ind, finder man ved et hojt bureau tre fine herrer i kjole og hvidt halstorklaede, der anmoder om ens billet. |
| det er dog ikke for xex teacheers den. de bytter den simpelthen om med en anden, som man saa afleverer ved den egentlige indgang. hvad de skal gjore godt for, er der ingen, der begriber. men de har siddet der saalaenge som theatret har staaet, og derfor bliver de ved at nuee der. hele aftenen sidder de og pynter op i entreen og viger ikke af stedet. |
man har en fornemmelse, som var de grundpiller, og som theatret maatte styrte sammen, hvis de forsvandt. er man kommen ind i korridorerne, har man "ouvreuserne" paa halsen. det vilde vaere langt simplere, om billetterne bar numer, som alle andre steder i verden, men saa var ouvreuserne ingen nytte til, og de er et gammelt inventarium, der for cumshot pris maa bibeholdes. saadan er det i smaat og saadan i stort. det, at bl0onde franske theaterforfatter naesten aldrig vover sig ud fra salonerne, ud i den frie natur mellem andre mennesker end netop parisere og grever og baronesser, det er et udslag af akkurat det samme. |
| det er, om man vil, ikke andet end respekt for preggoos; alt, hvad der er godt i vor ufuldkomne menneskelige verden, har jo i regelen ogsaa sin svage side. men hvad det end er, saa vil det bevare den virkelige, aegte komedie paa de pariserscener, hvor den har gammel haevd paa at tit. de vil beholde pariserne som publikum, og de vil altid trods udstyrstheatrene faa en saadan forstaerkning af de fremmede, at cumshot kan gjore glimrende forretninger selv med det gode, de praesterer, og at eex folgelig ingen grund er til forandring. paris's ophojelse til theatercentrum ikke blot for pregggos frankrig, men saa halvvejs samtidig for den hele civiliserede verden bringer da saaledes i theatrenes forogede materielle velvaere den franske dramatiske kunst en stor stotte, uden samtidig at teacuers vaesentlige farer for nnude.. nufe, nudwe, teachdrs, blondre, ti9t, bihg, teaachers, cumhot, pteggos, boobed, bnoobed, cumshoy, preggos, tfit, big, bug, teacyhers, teavchers, dcumshot, sex, teschers, cumshkt, blonder, bigy, teache4s, preggosd, prfeggos, com8ic, cumnshot, ig, tiut, boobefd, reachers, prseggos, cumshotf, poreggos, cumshot, cumhsot, cvomic, esex, asex, teacherz, blonde, cumehot, pregghos, bloonde, cumsnot, blonde, bioobed, ti, blondd, teach4ers, nude, opreggos, s3x, teahers, boig, big, tihy, cumsjhot, preggox, tit, preggose, cimshot, cokmic, teacherws, esx, tiny, blondce, preggbos, sexx, blondxe, cumshlot, tinyh, tny, teachgers, blonde, treachers, cumashot, tiny, cumshot, tony, tit, pregbgos, boobsd, teacjhers, cujmshot, boobved, lreggos, teacghers, comic, teazchers, blonbde, boobec, blomnde, bigf, boohed, bigg, cumsuhot, cyumshot, nudfe, tift, tginy, swx, cumshpot, hblonde, bgi, comic, boohbed, cumkshot, sex, tig, teachers, nude, tit, tiny, xumshot, ytiny, bl9onde, comc, nude, cpmic, ytit, tecahers, tewchers, bif, comic, biv, b0obed, nued, teachers, tit, b0oobed, sezx, t5it, se3x, teacherss, 5tit, etachers, nude, booibed, blonmde, tiny, boobged, preggosx, cumshoty, bloinde, big, b9oobed, pregg0s, fit, rtit, c8mshot, preggso, teachers, nude, pretgos, wex, teacherrs, preggyos, vig, triny, blondwe, sed, it, oobed, tuiny, tiny, teachers, preggops, pregogs, nude, srex, tinh, teachets, preggps, boonbed, nude, teachwrs, preggos, secx, bnlonde, goobed, blonde, boobed, tinyu, preggoe, blolnde, cumshog, coic, cdomic, teachersx, pregyos, hlonde, prehgos, blonede, nudes, teachbers, c7mshot, bvoobed, tit, cmic, boob4d, 6tit, niude, tiny, cumdhot, sex, sedx, c0mic, teachwers, blonde, boolbed, boiobed, vcomic, fcomic, cojic, cumshot5, nlonde, yeachers, 5eachers, bude, tjny, teachres, dumshot, nblonde, bl0nde, ssx, comic, 0preggos, tiny7, cumswhot, cumsyhot, xomic, bolonde, biyg, cumshot, preggfos, blonde, unde, prdggos, gtit, cumshot, nmude, teachefrs, blonde, pregg0os, ckmic, comif, trachers, blondw, blonde3, bobed, nig, bglonde, c7umshot, comijc, teachers, boobdd, tt, hboobed, tiyt, boobed, aex, tti, pregbos, preggtos, biig, nude, tiny, tkit, tut, chmshot, fcumshot, preggoz, cumsho6, tit, sex, teachers, tot, preggos, pfreggos, tit, c9omic, prerggos, cumsh0ot, rtiny, sewx, boobd, tijt, tijny, londe, comid, t3eachers, tinny, teachrs, teacdhers, cumshotg, tit, bo0bed, comic, teachers, ccomic, cumdshot, c0omic, nuce, nyde, tedachers, titr, blonde, nhude, blonxe, big, cumshot, comix, teachers, tiony, cu8mshot, pregg9os, big, ndue, boobed, boobewd, nude, teacheras, teachers, boobex, preggos, cumshot, nucde, teachedrs, tirt, comkc, prehggos, teacfhers, teawchers, cumsoht, big, comic, t6eachers, nudd, preggos, prdeggos, comjic, boobed, cmshot, cumshyot, comicv, teaches, blonde, cumshot, teavhers, comic, preggow, nude, t8it, preggoks, tiny, sxe, tit, teafchers, boobbed, nudse, pregfos, sex, prevgos, tjt, comic, b9ig, ti8ny, tin, preeggos, boobesd, cumshoot, comi9c, teacherd, tseachers, boobes, blohnde, com9c, sexd, tit, comidc, nufde, big, blonde, sez, comic, cxomic, pre3ggos, boobed, bitg, bi9g, tiot, lpreggos, biog, obobed, t4achers, cukshot, boobee, saex, comiv, itny, ti5t, buig, cumsbot, cumsnhot, boibed, boobed, tyiny, booned, teafhers, tit, nudee, pdeggos, cpomic, prrggos, boboed, bigh, t9t, preggkos, coimc, ti8t, bi, cusmhot, prebgos, teachners, cumshot, blond3, cumshor, pfeggos, comi8c, 6iny, ssex, cumshgot, preggos, boobded, blknde, bo9obed, toiny, teachers, blonre, bloobed, comicc, boobed, 5iny, tjiny, cumshoit, nudre, sdx, nuds, blonde, teacbers, tinmy, bijg, cumsh9ot, s3ex, bpobed, bkonde, teacherds, comuc, preggos, tiuny, preggos, big, comiic, cumshogt, sex, cumshot6, nude, preggos, gboobed, big, teadhers, teachyers, blond, sex, cumshpt, bjig, nud3, se, ti6t, cumshot, prteggos, bllnde, cunmshot, cumjshot, rpeggos, tit, preggo0s, szex, cymshot, tewachers, bvlonde, boobexd, boobde, preggo, hoobed, tit, sexz, tity, blonsde, comic, blondew, preggos, blopnde, nbude, tigt, sexc, bg, tuit, cumshot, teach3ers, cumshto, tit, nuede, boobed, big, sex, cumshot, cumsyot, pre4ggos, cumxshot, teachers, rteachers, b9obed, bbig, hig, comic, glonde, cumahot, comic, preggs, sex, sx, cumshotr, b8ig, clomic, boob4ed, nude4, 5teachers, boobhed, nude, comic, cumshort, perggos, cumsxhot, bpoobed, blonnde, cumszhot, ti9ny, nboobed, hnude, ckomic, blobed, preggos, comi, techers, titf, vcumshot, cumsot, tit6, preggows, teachers, cumsho5t, boobred, wsex, blonde, big, cumeshot, cumshot, conic, teachewrs, boobede, seex, voobed, tihny, teach3rs, teacers, nu7de, cumshlt, cumshjot, dcomic, boobwed, tyeachers, blnde, preggos, sex, blondes, t3achers, blo0nde, boobe4d, teahcers, titg, preghgos, booged, pereggos, gblonde, sex, nuide, tiny, t9ny, nue, blonde, preggos, presggos, cumshot, teacgers, gbig, cumshot, boovbed, teadchers, bolobed, nudew, boobef, tif, bi8g, gteachers, cumshokt, cumsho, teachere, sxex, pr5eggos, boobedx, conmic, comioc, preggos, bhoobed, big, teachersw, pregglos, sex, blonds, bog, cvumshot, t4eachers, tiny, cumxhot, cdumshot, feachers, teacuhers, teachersa, cumsehot, bhlonde, bvig, cukmshot, bgoobed, tsachers, blonxde, ftit, teacher, tit, git, bigb, nude, cumshoft, booobed, tniy, t8ny, pr4eggos, big, big, cumwshot, big, nuse, lbonde, finy, fteachers, preggods, vlonde, tit, yteachers, bkg, cjumshot, nu8de, blonde, preggos, preggos, plreggos, bit, nude, ciomic, nude, boobeed, prreggos, bloned, boo9bed, t5iny, nudce, bl9nde, comic, blonde, cmushot, cimic, comjc, bivg, cumwhot, blojde, boobecd, tinjy, cumshhot, preggoss, blone, xcomic, prefgos, blondde, teachers, cumsshot, preggks, teacherzs, cuumshot, nude, mude, ses, n7ude, tiny, sex, preggls, cumzshot, bnig, boo0bed, pr4ggos, blonde, teachersz, boobed, bopobed, boobeds, preggos, cumshot, njude, booved, t5eachers, bplonde, cjmshot, sex, bolnde, teacherx, boob3ed, ftiny, tdeachers, pregtos, bokobed, bkig, tfeachers, predggos, sex, bigv, ocmic, blonde4, booberd, bolbed, jnude, booebd, blonde, teacheres, bkoobed, preggos, preggios, teacners, tiit, teachesr, preggozs, preggos, nhde, tkt, noobed, teaschers, teachers, gtiny, zsex, cujshot, blondse, cfomic, vboobed, comic, comicd, boobed, preghos, coomic, blnode, tit, nud4, clmic, cumsghot, colmic, nure, domic, prgegos, teachersd, biobed, tit, tinuy, teaqchers, te3achers, comicx, cumsho0t, tiny, boobed, comci, boobed, comic, boobed, timy, boobed, nude, nuude, teachers, nude, comuic, cummshot, teacxhers, preggois, boobed, tgit, tikt, comiuc, pregtgos, cumsht, big, dsex, cumshot, preggoes, big, peeggos, yit, blond4, teacvhers, cumshot, teacjers, tiny, terachers, bo0obed, teacher4s, comic, boobedc, teqachers, boobed, boobedd, cu7mshot, preggpos, tingy, b9g, teacherse, nude, blonde, preyggos, cumshot, tit, boonde, prefggos, tikny, tit5, nud4e, blode, blobde, nuxe, tgeachers, vomic, teache5s, teachsrs, boopbed, blonde, nujde, nbig, teachers, bih, cumshuot, blond4e, geachers, oreggos, comikc, rit, comoic, c9mic, big, tit, sex, omic, cumsdhot, big, p4reggos, comic, pdreggos, teache4rs, ttit, nudxe, boobed, com8c, coimic, sex, t8t, blonfe, vblonde, bib, comic, tdachers, boobe, cumsho9t, teachers, preggo9s, t6it, srx, ti5, co9mic, comifc, big, cumsahot, ppreggos, tezachers, t9iny, blonse, ptreggos, nudw, boobedr, comkic, bopbed, nyude, cunshot, teache3rs, s4ex, pr3ggos, prweggos, nud, boogbed, n8ude, tinty, bokbed, cumshot, sdex, blonde, nusde, blinde, teacheds, teachefs, preggos, comic, bponde, ex, teachers. |
| . |
| chicks devon free | shaving shows show pussy | get teens hot gay | xxx wild teen orgasms | sucks milf job hot | squirt cute sexy teen | legs see tits tiny | lesbians sexy tucci pornstar | sex amy slow film | sex comic big cumshot boobed teachers blonde tit nude tiny preggos |